Skriveskoler

Skriveskolen for Creative Writing

Skriveskolen for Creative Writing blev stiftet i 2018 af Mads Bunch, der er forfatter og ph.d. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet. Skolen tilbyder 1-dags-workshops og masterclassforløb på Karen Blixen Museet, to 12-ugers-kurser hhv. Grundhold og Eget Projekt i København og et Grundhold i Aarhus. Skriveskolen startede i 2022 en 1-årig forfatteruddannelse (København), der har åbent for tilmelding én gang årligt. I 2024 tilbyder skolen den første skriverejse til Cirali, Tyrkiet, hvor Færøerne i fremtiden også vil være på programmet. Skriveskolen har en bred vifte af meget erfarne forfattere og undervisere til at undervise kurserne, bl.a. Pablo Llambías, Martin Glaz Serup, Adda Djørup, Luca Talamona, Anne & Kasper Green Munck samt Alexander Weinstein (fra USA). Kurserne i København foregår primært i Bunchs VINBAR på H. C. Ørsteds Vej og kurserne i Aarhus foregår på Aarhus Universitet. På Karen Blixen Museet har skriveskolen Boganissalen til rådighed og museet tilbyder generelt nogle enestående rammer for skolens skriveworkshops og masterclasses.