Skriveunderviser

Annie Bahnson

Alle deltagere i mine skriveworkshops skal have en oplevelse af, at det med ord og tekst kan de godt, og at det er sjovt og udfordrende. Jeg tænker krop og sanser med ind i enhver workshop og forsøger at tage ordet undervisning bogstaveligt: At vise et under. Ordhedsvanvid er bare et af mine koncepter, men ordet indrammer meget godt noget af det, jeg gerne vil give videre. Jeg skræddersyr mine forløb til deltagerne og deres behov.
Jeg er uddannet dansk og idrætslærer og certificeret i læringsstile. I 2012-2014 gik jeg på Forfatterskolen for Børnelitteratur og har siden udgivet børne- og ungdomslitteratur og undervist børn, unge og voksne i kreativ skrivning i mange forskellige sammenhænge. Jeg har blandt andet lavet ordsjov, eventyr og lydfortællinger med de 3-6-årige, workshops og huskunstnerforløb på alle folkeskolens klassetrin, er med i Kumult i Slagelse Kommune, er mentor på talentskolen Univers i Århus og kører Det åbne skriveværksted Skab! på Godsbanen i Århus. Her har jeg skrivende mellem 14 og 74. Jeg er i Statens Kunstfonds Kunstnerkatalog, og via det er jeg ude på skoler med Levende Litteraturmøder for børn og unge.

Temaer
  • Børnelitteratur
  • Coaching
  • Erindringer
  • Kortprosa
  • Kreativ skrivning
  • Krimi
  • Lydfortællinger
  • Lyrik
  • Manuskriptvejledning
  • Mundtlighed
  • Noveller
  • Plotstruktur
  • Realisme
  • Romaner
  • Sangtekster
  • Skoleforløb
  • Ungdomslitteratur
Geografi
  • Fyn
  • Jylland
  • Online
  • Sjælland
Målgruppe
  • Børn
  • Unge
  • Voksne