Skrivekurset fokuserer på sproglige virkemidler.
Det foregår otte tirsdage kl. 18.30-21.30. Undervisningen finder sted midt i København i Dansk Forfatterforenings smukke baroklokaler.
Enhver tekst består af millioner af byggesten, der får betydning for teksten. Vi undersøger bl.a. metaforer, tekstens klang og sprogets betydning helt ned på sætningsniveau samt særligt sproglige virkemidler til at fremkalde fx tid, rum og stemning.
Og hvornår skal sproget styres, og hvornår skal det sættes fri for at udfolde alle sine muligheder?
Der er ikke ”lektier” mellem undervisningsgangene.
Du behøver heller ikke læse teori på forhånd. Vi præsenterer essensen for dig, og du får hver gang et stykke papir, der opsummerer med henblik på praksis, så du til sidst har et 10-15 siders inspirationskompendium med kildehenvisninger, hvis du får lyst til selv at dykke længere ned i noget af det.