Skriveunderviser

Marcus Kongsgaard Øland

Siden jeg som 15årig, nærmest ved et tilfælde, blev forfatter, har jeg jagtet hvad det vil sige at skrive godt. Jeg har selv i den periode udgivet 6 bøger indenfor børnelitteratur, børnerim, krea, og skønlitteratur. Desuden har jeg undervist på Højskolen på Mors, og har beskæftiget mig med en lang række felter, omkring det at skrive.
Mit fokus har været på kreativitet, formidling, og på at møde publikum. I børnefeltet betyder det, at jeg også har opsøgt alternative formidlingsformer, blandt andet gennem shows, hvor jeg har illustreret mine børnebøger med ballondyr – det har givet mig en enorm mulighed for at møde mit publikum og få direkte kritik.
Personligt tror jeg på, at der rent skrivemæssigt, kan opnås en hel del med flid, og erkendelse af de kreative værktøjer, samt det at læse, læse og læse. Derfor har jeg i de senere år ikke blot skrevet, men også læst alt hvad jeg kunne få fingrene i, både skøn og faglitterært, men især om det at skrive – Det betyder, at min forståelse for værktøjerne er meget bred, og at jeg har en hel del forståelse, af hvad andre betragter som vigtigt for faget. Oveni dette er jeg desuden uddannet Cand. Mag. I Nordisk sprog og litteratur, med sidefag på journalistik.
Jeg tror på at Den gode historie, er den vi ikke kan holde tilbage. Men det at historien tvinger sig på vej er desværre ikke nok, den skal stadig hjælpes på vej med kreative virkemidler, godt sprog, kreative tilgange, og ikke mindst struktur og strategi.
Min erfaring siger mig også at fællesskab i form af skrivegrupper, der kan give konstruktiv kritik, er noget af det absolut vigtigste for at nå i mål med et godt litterært værk – jeg har selv meget god erfaring med skrivegrupper, og peerkritik, og holder gerne oplæg og workshops om netop dette.

Temaer
  • Børnelitteratur
  • Kreativ skrivning
  • Manuskriptvejledning
Geografi
  • Fyn
  • Jylland
  • Online
  • Sjælland
Målgruppe
  • Børn
  • Unge
  • Voksne